Forsiden Søg Kontakt os Sitemap Til toppen

Overbelastningsbeskyttelse

Overbelastningsbeskyttelse giver nogle af fordelene ved at blive hostet på en stor dedikeret server til de virksomheder, som ikke til daglig har brug for en meget høj kapacitet.

Eksempel:
En mindre og forholdsvis ukendt virksomhed har udviklet et nyskabende produkt, og bliver derfor omtalt i DR nyhederne.

Et lille udsnit af seerne syntes det lyder meget spændende, og beslutter sig for at besøge hjemmesiden med det samme. Selv om det er et ubetydeligt antal i forhold til det samlede antal af seere, får virksomheden flere besøgende på en halv time, end den normalt får på adskillige måneder.

Virksomhedens hjemmeside ligger på et webhotel i mellemstørrelsen, som er af en god kvalitet, dette er placeret på en server af normal størrelse, og som er normalt belastet.

Serveren bliver overbelastet pga. de mange samtidige brugere, og de første af disse oplever at siden er meget langsom, efter kort tid holder siden helt op med at blive vist.

Virksomheden går på denne måde glip af meget af den markedsføringsværdi og det mersalg den kunne have fået ud af denne kortvarige berømmelse.



Dette er desværre det normale udfald i en sådan situation - webhoteller er indrettet til en jævn belastning, men sådan er virkeligheden ikke altid.

Resource it placerer webhoteller med overbelastningsbeskyttelse på en meget kraftig server, som ikke er særligt belastet til daglig, og hvor det enkelte webhotel har adgang til serverens fulde kapacitet, hvis der kortvarigt er brug for dette. Webhotellet kan stadig overbelastes, men risikoen bliver på denne måde langt mindre, end ved et konventionelt webhotel.

Webhoteller med overbelastningsbeskyttelse vil også oftest have gode svartider pga. serverens størrelse og lave belastning.

Overbelastningsbeskyttelse kan kun aktiveres for webhoteller med godkendt indhold, som en ekstra foranstaltning mod overbelastning af serveren. Kontakt os, hvis du ønsker det aktiveret på dit webhotel.

© 2006 - 2019 Resource it ApS
71 99 37 51 ·
Medmindre andet er angivet, er alle priser ekskl. moms.
Valid XHTML 1.1 | Valid CSS 2